400 svejsninger – nul fejl…
Jernbro har over flere omgange udført større opgaver med præisolerede rør til industrikunder.
I 2023 og 2024 leverede vi samlet over to kilometer rør i materialerne PE100, 316L og SAF2507.
Nedenstående data stammer fra det senest afsluttede projekt i 2025.
Udfordring
Projektet omfattede præfabrikation af specialkomponenter, som efterfølgende skulle sendes til underleverandør for opskumning og tilpasning inden for en meget kort tidsramme.
Montage i vinterperioden stillede desuden krav til afdækning og opvarmning før svejsning.
Samtidig krævede 100% indvendig svejsekontrol (RVT) daglig ventetid på tredjepart.
Løsning
Vi sammensatte et erfarent team og delte viden på tværs af lokationer for at sikre fremdrift i overensstemmelse med kundens plan.
Derudover udviklede vi modificerede trækvogne til svejseværker og orbitalsvejsere, så arbejdet kunne fremrykkes i områder uden adgang for køretøjer.
Resultater
Der blev udført i alt 400 svejsninger, som alle blev godkendt af tredjepart i henhold til høje krav til farve i pharmarelaterede installationer.
Projektet fulgte en stram tidsplan, som vi fra start kom foran og fastholdt trods forsinkelser i materialeleverancer.
Hvorfor vælge Jernbro
- Stor erfaring med fremstilling og montage af præisolerede rør og komponenter
- Omstillingsparate og klar til at tænke ud af boksen
- Stærke kompetencer inden for svejsning i højtlegerede materialer
- Udstyr tilpasset enhver opgave og krav